Vendbare vinduer
Med et vendbart vindue bliver ude hurtigt til inde. Med et snuptag kan det vendbare vindue drejes 180 grader.
Det er en stor fordel, hvis den udvendige side af vinduet er svært at komme til på grund af eksempelvis beplantning eller højde.
Vendbare vinduer gør det altså muligt at rengøre vinduet indefra ved hjælp af et glidebeslag, hvor vinduet kan dreje hele vejen rundt.
360 graders eksempel er et vendbart vindue i træ/alu med 3-lags glas og moderne skrå kehl.
VB-111
Vendbart
Farver
Med KPK’s standardfarver kan du få dine vinduer og døre i de mest benyttede farver i Danmark. Mod et mindre tillæg kan du endda få dem i de fleste RAL og NSC farver. Du har desuden mulighed for at få dem i forskellige farver ud- og indvendigt. F.eks. i en smuk sort eller mørk grå udvendigt og i hvid indvendigt. Vil du gerne have karm og ramme i to forskellige farver, kan det også lade sig gøre.
Lad dig inspirere af andre
Er du i tvivl om, hvilken type vinduer du skal vælge eller hvilken variant af vendbare vinduer, som passer bedst til din bolig, så se mere i vores inspirations-gallerier. De fleste topstyrede vinduer fås også som vendbare vinduer.
Nye robuste træ/alu vinduer til villa ved vandet
Hvilken variant?
Er du i tvivl om hvilken type af vendbare vinduer, som passer til din bolig?
Galleri: Husets stil og alder
Find de helt rigtige vinduer ved at se på husets stil og alder.
Vendbare vinduer fås med enten klassisk eller moderne kehl
Den klassiske profil kehl spiller godt sammen med arkitekturen i den klassiske byggestil.
Den moderne udgave er med skrå kehl og passer til det moderne design og en nyere boligstil.
Klassisk profil kehl
Moderne skrå kehl
Find de vinduer, som opfylder dine behov
Når det kommer til at vælge nye vinduer, er der talrige valgmuligheder at overveje. For at finde det perfekte match til din bolig, kan du indtaste din adresse her.
Få den rette rådgivning
Der kan opstå mange spørgsmål, når man skal købe vinduer. Vores håndværksmestre står altid klar med kompetent rådgivning og tilbud på vinduer og døre.
Træ/alu eller træ?
KPK’s vendbare vinduer fås både i træ/alu og træ. Hvilket materiale, der er bedst for dig, kommer an på, hvor meget tid, du ønsker at bruge på vedligeholdelse, og hvad der passer bedst til din bolig.
Bemærk, at der kun er en lille forskel at se på overfladen mellem træ/alu og Træ, så man kan sagtens lave en gradvis udskiftning fra træ til træ/alu.
TRÆ/ALU VINDUER
Vinduer i træ/alu kræver næsten ingen vedligeholdelse. Det skyldes, at den udvendige side er beklædt med aluminium, som kan modstå det danske vejr. Aluminiummet er bearbejdet, så det giver et flot udtryk udvendigt, mens et klassisk og moderne udtryk bevares indvendigt.
TRÆ VINDUER
Vinduer i træ passer særligt til ældre huse i klassisk stil. Vores trævinduer har gennemgået en grundig overfladebehandling, så de kan modstå al slags vejr i mange år frem. De kræver dog mere vedligeholdelse i form af maling end vinduer i træ/alu.
Energioptimerede 3-lags eller 2-lags energiruder
Vinduer fra KPK kommer med optimerede energiruder som standard, som kan tilpasses alle slags vinduer efter mål. Det betyder, at mest muligt lys og energi kommer ind gennem ruden, mens så lidt varme og energi som muligt slipper ud.
3-lags glas har den bedste isolering og derfor også den laveste varmeregning. De har et lavere varmetab og øger komforten og indeklimaet, da træk og kuldebroer bliver reduceret. Vinduer med 3-lags glas benyttes til helårshuse, mens 2-lags glas er forbeholdt sommerhuse og lignende.
SÅDAN KØBER DU
Det er afgørende med dygtige fagfolk ved hånden, når du skal købe nye vinduer og døre. På den måde er du sikret en korrekt opmåling af vinduer efter mål af de eksisterende hulmål i boligen.
KPK døre og vinduer købes gennem vores forhandlere, som er professionelle håndværksmestre, der yder en god service og sikrer vinduer på mål, som passer til boligen.
FIND DIN FORHANDLER
Hos KPK forhandler vi vinduer og døre gennem et stort netværk af håndværksmestre over hele landet. Find din nærmeste forhandler og få den rette rådgivning og hjælp til at vælge, opmåle og bestille nye vinduer på mål.
10 års garanti
Vi står gerne på mål for vores høje kvalitet. Derfor får du altid 10 års garanti på vinduer og døre, når du handler hos os. Det er fem år mere end vinduesindustriens generelle garantibetingelser på 5 år.
Sikring af dine vinduer
Sikringsbeslag til vinduer har to fordele. Den ene er, at de hjælper med til at forhindre ubudne gæster i at få adgang til din bolig. Den anden er, at børn får svært ved at åbne vinduerne og dermed risikerer at falde ud.
Tilbehør til vinduer
Vi har et stort udvalg af forskelligt tilbehør, som du kan tilkøbe. Det kan både være udluftningsventiler, aflåselige vindues- og terrassedørsgreb mm.
Sprosser
Vores sprosser kommer i tre bredder – 25 mm, 42 mm og 60 mm. De fås indvendigt med den klassiske profil kehl eller den moderne skrå kehl. Udvendigt er de i alu, så de kan modstå vejr og vind – og ikke behøver at blive malet.
VEJLEDNINGER
Her har vi samlet vejledninger og informationer om KPK-vinduer, blandt andet monteringsvejledning og -videoer, brugervejledning, opmåling af buer og karnapper, myndighedskrav til redningsåbninger og adgangskrav – og meget mere.
VEDLIGEHOLDELSE
KPK's vinduer og døre er lavet i slidstærke materialer, men det danske vejr gør trods alt, at der skal lidt vedligeholdelse til. Træ/alu behøver kun mindre tiltag - hvor Træ kræver lidt mere.
Smøring af hængsler skal gerne ske jævnligt. Men det er ret enkelt at gøre. Det kan du læse mere om på siden om vedligeholdelse
Vi har også samlet nogle gode råd omkring rengøring mm.
GLAS OG RUDER
Vinduer fra KPK kommer som standard med optimerede energiruder. Det betyder, at mest muligt lys og energi kommer ind gennem ruden, mens så lidt varme og energi som muligt slipper ud.
Vi har både vinduer med 2-lags- og 3-lags glas, der alle kommer i forskellige typer. Vælg mellem:
- ornamentglas, f.eks. matteres glas (ofte brugt på badeværelser for privatlivets skyld)
- lydglas, der har indbygget støjreduktion
- solglas, der tager det meste af de skadelige UV-stråler ud af sollyset
- personsikkerhedsglas, der hjælper ved faldulykker og indbrud.
Læs mere om vores glas og ruder
ENERGI, DVV OG FSC
Det er vigtigt for os, at vores produktion lever op til høje standarder. Derfor er man altid sikret høj kvalitet, når man køber nye vinduer og døre hos KPK.
Vores produkter produceres på vores egen fabrik på Mors, hvor kvaliteten gennemtjekkes, så den lever op til DVV-mærket. Derudover er vores elementer energimærket med A og B.
Vores vinduer og døre produceres i FSC®-certificeret træ, og vi støtter derved ansvarlig skovdrift. På træ/alu elementer er træet beklædt med genanvendeligt aluminium.