Vejledninger til døre og vinduer
Vi har bestræbt os på at fremstille et produkt, som med korrekt montering og regelmæssig vedligeholdelse vil kunne holde i mange år.
På denne side finder du vejledning til håndtering, montering og justering af de forskellige vindues- og dørtyper, lovgivning samt instruktionsvideoer for udvalgte elementtyper.
KPK Bruger- og monteringsvejledning
I vores brugervejledning, som udleveres sammen med alle nye vinduer og døre, kan du finde information om de ting, du bør være opmærksom på for at få det optimale ud af dine nye døre og vinduer.
Montering - vinduer
Læs mere i KPK Bruger- og monteringsvejledning
Sidehængte vinduer
Når man monterer et sidehængt vindue, må rammen gerne "spidse lidt opad". Dvs. der må gerne være ca. 0,5 mm mindre luft ved topkarm i lukkesiden. En sidehængt vinduesramme "sætter sig" næsten altid. Så derfor er er det en god ide, at man kompenserer for det.
Anverfere kan stramme/løsnes ved at skrue på dem.
Tophængte vinduer
Justering af anverfere, som ved sidehængte vinduer.
Topstyrede vinduer
Friktionen kan justeres ved at stramme/løsne på skrue i glideklodsen i hver side. Det er vigtigt, at friktionsskruen er strammet lige meget i begge sider, da der eller kan opstå skævhed i rammen.
Rammen kan finjusteres op eller ned ved at dreje på den koniske skrue forneden på glidebeslaget ved karmen (brug Tx 20).
Kolver kan justeres for bedre indgreb, hvis nødvendigt (brug unbrako 4mm).
Vendbare vinduer
Der er ingen mulighed for at justere friktionen. Med tilbehøret ventilationsbeslag, IPA nr. 211157, er det muligt at skabe en ventilationsstilling.
Betjeningen er med en fingerskrue, som spændes til og løsnes inden vinduet lukkes.
Kolver kan justeres for bedre indgreb, hvis nødvendigt (brug umbrako 4mm).
VISION vinduer
Ved montering af et topstyret VISION vindue anbefaler vi, at skruen placeres på ydersiden af beslaget.
Dreje/kip vinduer
Ved adskillelse af karm og ramme stilles grebet i vandret stilling og rammen åbnes. Fejlbetjeningsspærren på siderammen aktiveres. Drej grebet i lodret stilling og drej låseskiven i toppen af rammen. Løft låseskiven op og adskil drejeleddet (PAS PÅ rammen er nu løs foroven). Luk rammen næsten i (skal stadig kippe) og løft den derefter op og af.
Se instruktionsvideo her på siden.
Montering - Døre
Læs mere i KPK Bruger- og monteringsvejledning
Selvom alle beslag er justeret, inden produkterne forlader KPK (med tolerancer jf. VinduesIndustrien's tekniske bestemmelser) skal de finjusteres, når elementet er monteret.
Montering og fastgørelse (sidehængte døre)
Når man monterer en dør, må dørbladet gerne "spidse lidt opad". Dvs. der må gerne være ca. 1 mm mindre luft ved topkarm i lukkesiden. En dør "sætter sig" næsten altid, hvorfor det er en god ide at kompensere for det.
Sidekarme skal være i lod og fuldstændig lige. Her er en retskinne et godt kontrolværktøj.
Beslagene kan finjusteres med en hængselbukker. Tag dørrammen af og juster/buk de to dele hver for sig.
Slutblik kan justeres ved at bruge en unbrako 3mm eller Tx 20.
Montering af besætning på facadedøre
Når man monterer cylinder/vrider eller cylinder/cylinder, skal pilen (på låsekasse) pege nedad.
Montering - hæveskydedøre
Bundtrinnet i en hæveskydedør skal være fuldstændig i vatter. Det er en forudsætning for, at den gående del kører, som den skal. Et vaterpas sammen med en retskinne er godt værktøj.
Se instruktionsvideo her på siden.
Montering - foldedøre
Se monteringsvideo her på siden.
Af- og påmontering af alu
Se vores vejledning i at af- og påmontere aluminiumslisterne.
Udskiftning af termoruder
Læs her, hvordan du skifter en rude i et vindue eller en dør.
Opmåling af buer og karnapper
Vinduer og døre med buer og karnapper kan være svære at måle op. Vi giver her nogle tips til at gøre det nemmere.