RUN PÅ FABRIKSBESØG
14-01-2019
Årets første fabriksbesøg løb af stablen i fredags. Vi kan allerede nu melde om røde lygter for de næste fire.
Der er stor interesse blandt håndværkerne for at opleve KPK's vinduesproduktion på nærmeste hold. De fem annoncerede fabriksbesøg er totalt udsolgt, så vi har måttet åbne op for en ekstra udgave fredag den 8. marts.
Deltagerne kan se frem til en guidet tour igennem produktionen på henholdsvis Rogalandsvej 3 og 4, hvor de får en grundig introduktion til processen fra råt træ til færdigt vindue - fra ordre til levering. Der bliver lejlighed til at hilse på personalet i produktionen, planlægningen og internt salg, og det hele krydres med formiddagskaffe, smørrebrød samt kaffe og kage, inden vi siger tak for i dag.