Nybyg eller renovering
Der er mange valgmuligheder, når du skal vælge nye vinduer og døre. Overvejelserne er forskellige alt efter, om det drejer sig om nybyggeri eller renovering. Ved nybyg kan vinduer og døre tilpasses til husets arkitektur og stil eller ligefrem være med til at skabe den. Ved renovering skal vinduerne helst passe til husets eksisterende stil og arkitektur, og drejer det sig kun om udskiftning af enkelte elementer, skal disse jo matche de øvrige. Om det er nyt eller ældre, stort eller småt hos dig, så lad KPK hjælpe dig på vej, før du beslutter dig.
Gode råd om nye vinduer
Vi har forsøgt at samle en række råd og anbefalinger til dig, der enten overvejer eller står overfor at skulle købe nye vinduer. For hvornår er det tid til at skifte vinduer, og hvordan undersøger jeg det? Hvilken vinduestype, skal jeg vælge, og i hvilket materiale? Hvad med farven? og kan jeg egentlig se de vinduer, jeg overvejer et sted? Hvor køber jeg dem, og hvad kommer de til at koste? Hvordan hænger bæredygtighed og vinduer sammen? Det er alle sammen spørgsmål, som er vigtige at overveje i forbindelse med køb af nye vinduer.
Gode råd om nye døre
En dør har en vigtig funktion, og så er den med til at give hjemmet personlighed. Derfor bør du gøre dig nogle overvejelser, før du investerer i en ny dør. Hvornår skal en dør skiftes? Hvilken type dør har jeg brug for, og i hvilket materiale? Hvad betyder dørens farve for helheden, og hvilket greb skal den have? Hvor kan jeg søge inspiration, og hvor køber jeg i sidste ende døren? Hvilken betydning har det, at døren er produceret i Danmark?
Gode råd til nybyg
Der er en masse indledende ideer, som kræver nøje overvejelse, når det kommer til valg af vinduer og døre til et nyopført hus. Her giver vi dig et overblik over de afgørende elementer, som du skal have styr på.